Tandudtrækkende tekstvalg

Det har vist sig at være sværere end forudset at vælge en tekst til mit projekt. For at projektet skal fungere som jeg har drømt om, er der en del krav til teksten, der skal overholdes:

• Teksten skal være kort og overskuelig. Alternativt må der bruges et uddrag med en handling, der giver mening isoleret set eller med et kort referat af resten af teksten. (Farvel Herman Bang og Stuk)
• Historien (eller uddraget) skal (primært) foregå et sted i København eller omegn, og stedet skal stadig findes i dag, da eleverne skal tage derhen og blogge derfra. (Hermed røg en masse litteratur, der foregår i københavnske saloner og kroer, som i dag er lukkede.)
• Historiens persongalleri skal være forholdsvist stort. Gymnasieklassen skal deles op i 6-7 grupper. Hver gruppe vælger én person fra historien, og det må helst ikke være den samme. Der skal derfor være 6-7 personer i historien, som fylder nok til at kunne blogge.
• Teksten skal være "ældre, dansk litteratur" - jeg har sat en cirkagrænse ved før 1960.
• Mit projekt kommer til at foregå i februar. Derfor går det ikke, hvis historien foregår om sommeren , og dette påvirker historien. (Derfor gik det ikke med Oehlenschlägers Sanct Hansaften-Spil, hvor det meste af handlingen udspiller sig på Dyrehavsbakken om sommeren. De åbner først til april.)
• Teksten må gerne være lidt udfordrende for eleverne, men som min vejleder sagde: "Vi vil vel også gerne have, at projektet skal virke." Så teksten må altså ikke være alt for svær. (Og hermed tror jeg vi siger et ærgeligt (men lettet) farvel til Kierkegaard.)

I øjeblikket overvejer jeg Knud Sønderbys Midt i en jazztid og Poul Martin Møllers En dansk students eventyr. Og så har jeg så småt kastet mig ud i at få et overblik over H. C. Andersens historier i København. Fodreise er vist desværre droppet på grund af manglen på stort persongalleri.

Foreslag modtages naturligvis gerne!

Hvad specialet (måske/helt sikkert/højst sandsynligt/nu får vi se) skal handle om

Mit speciale skal tage fat i en relevant problemstilling, som jeg ved eksisterer i de danske gymnasier. Det ved jeg især fordi jeg selv engang har været en doven gymnasieelev, der hellere ville skrive sedler, tjekke mobilen, viske til sidemanden og drømme om fremtiden... end at følge med i, hvad det var der nu lige skete på tavlen.

Ifølge regeringens lærerplaner om danskfaget på gymnasierne (læs selv med her, men det er langt - så er du advaret!), så skal eleverne læse ældre litteratur i dansk. Herunder Oehlenschläger. Det skal de bare, end of discussion.

Jeg har frivilligt læst dansk på universitetet i fem år, og JEG skutter mig stadig lidt, når jeg får besked på at læse en tekst, hvor navneordene er stavet med stort begyndelsesbogstav. Så ved man bare det bliver kedeligt, tænker min fordomsfulde hjerne. Men ret tit ender det faktisk med at blive spændende og ret underholdende. Man skal bare lige læse teksten grundigt nok, tage sig tid til det. Og gerne arbejde lidt med teksten, så man rigtig forstår den.

Det vil jeg gerne videreføre lidt til de stakkels gymnasieelever. De kæmper med den ældre litteratur fordi de skal, men de vil hellere snakke med hinanden, gå på Facebook eller tjekke deres nye likes på Instagram.

Men hvad nu hvis de får lov til at bruge de sociale medier i arbejdet med den ældre tekst? Og hvad nu hvis de kommer ud af de vante rammer - klasseværelset - og tager en tur i fx Dyrehaven?

Det er mit udgangspunkt for specialet. Et projekt jeg vil afprøve på en gymnasieklasse i deres dansktimer i et par uger til foråret. Klassen skal: 

1. læse et ældre, dansk værk
2. vælge en karakter fra værket
3. ud til det sted hvor historien foregår
4. blogge/mikroblogge* fra karakterens synspunkt.

I løbet af projektet vil jeg indsamle data på en måde, som er godkendt af klassen, fx optage lyd og/eller få eleverne til at skrive logbog undervejs. Til sidst skal jeg så svare på spørgsmålene:

• Fungerede projektet?
• Hvordan får man danske gymnasieelever til at læse ældre, dansk litteratur – med engagement og glæde?

*= Fx instagramme eller twitte

Måske verdens dårligste idé

Jeg har lige klikket på "Opret blog", og idet jeg gjorde det, lyste alle mine advarselslamper. Jeg har allerede en anden blog, som jeg bruger tid på. Hvorfor forære mig selv endnu en overspringshandling, når jeg i forvejen har et speciale, et studiejob og ikke mindst en baby at bruge min tid på?

Fordi jeg tror det giver mening at blogge om det her speciale. Ret god mening endda.

Et speciale er et stort projekt, og der ligger mange tanker bag. Tanker som mest bare bliver inde i mit hoved. Nogle af dem ryger ned på papir, deles med min kæreste, sendes til min vejleder oooog et par enkelte kommer vel med i det endelige speciale.

Nu er der så nogen af dem, der lander her, på min nyoprettede overspringshandling blog.

Jeg håber at kunne dele mine løbende erfaringer, fund, tanker og resultater med jer, mine endnu ueksisterende læsere. Jeg håber at enkelte af jer endda kan bruge dem til noget. Og jeg håber, at I vil byde ind og stille mig nysgerrige spørgsmål, komme med kritiske kommentarer og i det hele taget bare deltage lidt i kommentarfeltet.

Alternativt kommer kun ganske få (hej mor og far!) til at læse med, og så må det blive sådan. Men transformeringen fra tanker til blogindlæg kommer helt klart til at blive kærkommen for mig - det er nemlig her idéerne opstår. Det er jeg sikker på, at Vygotsky, en af mine teoretiske helte, ville være enig med mig i, hvis han levede i dag. Mere om ham senere.

Det næste indlæg skal helt klart forsøge at forklare, hvad det egentlig er mit speciale skal handle om. Det bliver en stor, men vigtig udfordring!